Tyveri
Har du oplevet tyveri under dit besøg i Studenterhuset?
Det er vi kede af at høre, og vi vil gerne hjælpe.
1. Anmeld tyveriet til politiet
Det kan du gøre online på
politi.dk/anmeld-kriminalitet/tyveri-og-haervaerk/anmeld-tyveri-af-genstande
Oplys, at Studenterhuset (CVR 15617837) muligvis har videooptagelser; vores kameraer er registreret hos politiet. Vi må ifølge databeskyttelsesreglerne ikke dele optagelser direkte med dig, men politiet kan rekvirere dem fra os.
2. Skriv til os på info@studenterhuset.com
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om tyveri, er du velkommen til at kontakte os først.
Skriv venligst:
- Dato og omtrentligt tidspunkt for tyveriet
- Hvor i huset det skete
- Dit udseende og din påklædning, så vi kan finde dig på optagelserne
- Den eller de stjålne genstande
- Et signalement af tyven, hvis du så vedkommende, og andre relevante oplysninger
Vi giver dig besked, hvis vi har relevante optagelser, og gemmer dem til politiet. Optagelserne slettes efter ca. 28 dage, så kontakt os hurtigst muligt. Det tager tid at gennemgå optagelserne, så du kan forvente svar inden for nogle få hverdage.
