27
juni
21:00 — 23:00

Gratis
Indlæser Begivenheder

Sweet Evolution + Julie Avaldorff

Sweet Evolution er et band som byder på catchy melodier og fed rock. Hver sang er nøje øvet og gennemarbejdet, hvilket afspejles på scenen, hvor bandet giver den max gas. Til koncerter er der stor fokus på at publikum skal more sig, og gå hjem med en god oplevelse.

Musikalsk er bandet svært at sætte i en boks. Overordnet set er det pop/rock, men hver sang er noget for sig. Nogle sange er skrevet ud fra et guitar riff eller en bassolo, mens andre sange stammer fra en synthmelodi der startede som electronica.
Tekstmæssigt er der alt fra kærlighed og indre konflikter til fest og glade dage.

Bandet består af:
Tobias Strand: Vokal og Rytmeguitar
Alexander Vestergaard: Leadguitar
Nicolai Andersen: Bas og kor
Peter Djurhuus: Keys og kor
Jannick Jacobi: Trommer

Julie Avaldorff er en ung dansk sangerinde og sangskriver fra Ølstykke. Julie må siges at være på vej ud over stepperne med sigtekornet rettet solidt mod danskernes hjerter. Med sit eget take på singer/songwriter og pop genren byder hun sit publikum ind i sit musikalske univers, hvor teksterne er inspireret af drømme, kærlighed og menneskerne tættest på hende selv.

Hendes hovedfokus er den ærlige og letforståelige tekst, som man ikke skal bruge evigheder på at analysere for at forstå, og hun har et flair for den gode melodi, som er umulig ikke at nynne med på efter et splitsekund.

FRI ENTRÉ

Detaljer

Dato:
27 juni
Tidspunkt:
21:00 - 23:00
Pris:
Gratis
Organizer:
Studenterhuset