12
oktober
20:00 — 23:55

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Parlør + Fars Rum

Studenterhuset byder på en omgang gedigen hip-hop, med masser af funky, håndspillede rytmer og positive vibes!

40 kr. i forslag, 50 kr. i døren.

Parlør er en dynamisk hip-hop trio med fængende tekster, melodiske flows og omkvæd man kan skråle med på. De har netop udgivet albummet “Idioterne” og har tidligere udgivet EP’en Parlør. Gruppen består af rapperne Pelle (finalist, MC’s Fight Night 2015), Peter Pagh (Rapavisen) og Dj Jett (Organiseret Riminalitet). Deres ligefremme og dragende liveshows har tidligere kunnet opleves i bla. Amager Bio, Gimle i Roskilde & på Spillestedet Stengade.

Fars Rum består af de 2 vokalister Jumelo & HejMahn, der synger, rapper og toaster over musikalske orgier af sitrende guitar, brummende bas, sprød saxofon og medrivende rytmer. Et uhøjtideligt univers af løssluppenhed og positiv energi, der efterlader dig med ømme dansestænger og et stort smil på læben foruden en insisterende kilden i underlivet. Ligemeget hvilken musikgenre du er til, vil du gå fra deres liveshow som et gladere og mere svedigt menneske. De har nemlig et usammenligneligt nærvær og den får på alle tangenter med hjælp fra bassisten Mælk og saxofonisten PastorPaa. Kom og slip din indre bavian løs til noget funky hiphop
med krydret med frække reggae- og funkelementer.

Detaljer

Dato:
12 oktober
Tidspunkt:
20:00 - 23:55
Organizer:
Studenterhuset