18
september
20:00 — 23:45

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

L.T. Valentin m/band + Marc Facchini solo

Troubadouren L. T. Valentin er født og opvokset i det vestjyske.
Hans folkinspireret musik har taget ham fra de små barer til SmukFest, SPOT og diverse andre festivaler.

Det borgerlige navn er Lasse Tarp Valentin, og han udgav i foråret 2017 sin debut “Tilstande i Øst og Vest”. Sidenhen har han været i rotation på P6 Beat, turneret flittigt både solo og med band, og været en af de udvalgte i Karrierekanonen 2018.

Billetsalget er startet: https://tikkio.com/tickets/10091-l-t-valentin-support

L. T. Valentin henter inspiration fra sangskrivere som Neil Young, Bob Dylan, Damien Jurado, Richard Swift og Kevin Morby.

I Februar 2019 udgav han sit nye album ”Villerst Minde”.

“Jeg har arbejdet på den nye plade i snart et år. Der skete en masse ting i mit liv, som udsatte indspilningerne, men det var for det bedste. Jeg glæder mig til at præsentere en plade, som både er akustisk og med mit band De Fremmede. Pladen er en samling af sange, som beskriver følelser, skæbner og holdninger der ikke bliver accepteret i et mere og mere strømlinet samfund. Jeg ønsker at fortælle en side af dagens Danmark, som er tabubelagt i høj eller mindre grad. Om druk, angst, tvangstanker og selvdestruktivitet, men også om håbet for, at vi alle har en plads under solen. Med eller uden accepten fra omgivelserne. Det er sange med udgangspunkt i mig selv, men også betragtninger af mine omgivelser.” udtaler L. T. Valentin.

Pladen er indspillet i L. T. Valentin’s eget studie “Hjemmelavet Pladestudie” på Islands Brygge i København med bandet De Fremmede bestående af Sune Chr. Thomsen (The Youth, The PowPow), Mads Lind (Martin Meincke), Jesper Ravn-Jensen (The Youth, Kippenberger), Johan Lajgaard Ovesen (Mescalin, Baby), Mads Graves Pedersen (Mescalin, Baby, Mother Lewinsky) og NannaSarah Vedel.

Marc Facchini (solo)
Marc Facchini har siden 2010 været en toneangivende sangskriver på den danske folk- og rockscene. Først som frontmand i orkestrene Mescalin Baby og Mother Lewinsky, siden som solist siden 2013. Sidste år udgav han sin tredje soloplade, ‘Himmelmekanik’. Albummet modtog adskillige anmelderroser og blev kåret blandt årets albums af Dagbladet Information.

Marc Facchini er en dansk/italiensk sangskriver, som giver et bud på lyden af Danmark anno 2019, ved at fylde blenderen med højskolesangbogen, wikipedia-artikler, religiøse tekster, guldfisk, LSD og rykkere fra SKAT. Resultatet er et moderne take på skandinavisk sangskrivning, med klare rødder i 70’ernes folke- og rockmusik.

Links:
www.marcfacchini.dk
www.youtube.com/user/FacchiniMadsen
www.facebook.com/marcfacchinissange

Detaljer

Dato:
18 september
Tidspunkt:
20:00 - 23:45
Organizer:
Studenterhuset