09
maj
21:00 — 23:00

Gratis
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Almost Adequate + Subterranean Street Society

Almost Adequate er et pop-rock band, baseret i Skanderborg, Danmark. Bandet blev formet I 2014 og startede ud med at spille covers, have det sjovt, og på denne måde lære hinanden at kende musisk.

Det viste sig dog hurtigt, at bandmedlemmerne passede sammen kreativt og de følte at de havde noget at tilbyde et bredere publikum, hvorfor de begyndte at komponere deres egen musik. På baggrund af stigende efterspørgsel fra folk der havde hørt musikken, samt et voksende musisk repertoire, besluttede bandet i 2016 at tage deres musik til det næste niveau og begyndte at spille deres musik live, med en ambition om at skabe underholdende og energiske live-optrædener.

I 2017 deltog bandet i Emergenza Festival, hvor de blev godt modtaget af publikum, der sendte dem hele vejen til konkurrencens jyske finale.
Bandet har som mål at skabe musik med faste rytmer man kan danse til, sange man kan synge med til, og harmonibaserede melodier som man kan tabe sig selv i. Når dette bliver bragt på scenen, fører det til en energifyldt live-optræden, der skaber en inkluderende og god stemning, hvor publikum kan have det sjovt og slå sig løs.

Subterranean Street Society åbner aftenen. Bandet, der til daglig holder til i Amsterdam, består af danske Louis Puggaard-Muller, og hollandske Ivo Schot og Joost Koevoots.

Bandet turnerer heftigt og er kendt for energiske og medrivende liveshows. Musikken er på én gang skramlet og tight, charmerende og med sindssygt meget nerve og nærvær. En form for folk-rock’n’roll, kunne man kalde det, hvor resonator-guitar og hollowbody-bas er med til at skabe en kompromisløs, autentisk lyd.

FRI ENTRÉ

Detaljer

Dato:
9 maj
Tidspunkt:
21:00 - 23:00
Pris:
Gratis
Organizer:
Studenterhuset