Booking team
Brænder du for koncerter, lyd og lys?
Vil du være med til at forme Studenterhusets musikprogram og vil du lære, hvordan man organiserer og afvikler koncerter og festivaler?
Meld dig til Studenterhusets frivillige booking- og afviklergruppe, som opstarter primo februar 2024, og vær med til at planlægge en række koncerter, bl.a. vores deltagelse i CPH Jazzfestival 2024.
Gruppen kommer til at bestå af 4-6 frivillige, ledet af booker og afvikler Mikkel Vinther. De frivillige deltager i planlægning og afvikling af koncerter sammen med en af husets lønnede afviklere og en professionel lydmand. Afvikling vil bl.a. bestå i betjening af husets lysudstyr, samt at bistå musikere og teknikere med diverse opgaver. Du vil blive oplært i vores lysudstyr, samt få generelle kompetencer indenfor afvikling og booking.
Som frivillig på Studenterhuset får du en række fordele, som gratis kaffe, særlig rabat i vores café og bar, samt gratis adgang til alle Studenterhusets koncerter og arrangementer.
Meld dig til ved at skrive en mail til Mikkel på: mv@studenterhuset.com