Hvordan kan vi sammen skabe en mere bæredygtig by?

Sustainable City er et idé- og projektværksted beliggende i Studenterhuset. Vi skal sammen skabe projekter, som kan gøre København til en bæredygtig by. Samtidig opnår du kompetencer indenfor projektudvikling og -ledelse du kan bruge i dit studie eller fremtidige arbejdsliv. 

Hvorfor Sustainable City?

Vi er mange, som brænder for at gøre en konkret forskel i vores samfund for at leve mere bæredygtigt, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man kan gøre en konkret forskel, som også kan påvirke andre til at leve mere bæredygtigt.

I september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere en ny handlingsplan for mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på, med 17 bæredygtighedsmål (SDG) og 169 delmål. Vi beskæftiger os i Sustainable City med flere af disse bæredygtighedsmål.

Vil du være med til at gøre en forskel?

  • Vil du lære, hvordan du planlægger og driver et projekt fra start til slut?
  • Vil du se dine handlinger gøre en forskel i hverdagen?
  • Vil du have praktisk og teoretisk viden om projektledelse, samarbejde, kommunikation som du kan bruge i et fremtidigt job?
  • Vil du samarbejde med andre studerende om at gøre Københavns mere bæredygtig?

Sustainable City er et projekt for dig, som ønsker at gøre en forskel. Vi starter nye projekter hvert semester.

Igangværende projekter:

  • Plantricity – bruge planter til at generere energi.
  • Fair Fashion Day – organisere et event om bæredygtig beklædning.
  • Action against food waste – Reducere madspil i universiteternes kantiner.
  • Meatless Monday – Mindske kødforbrug i Københavns Universtets kantiner ved at undgå kødbaserede retter om mandagen.
  • Green Cup Solution – erstatte engangskopper I universitetsmiljøerne med bionedbrydelige genanvendelige kopper.

Deltag i et igangværende projekt eller skab et nyt

Kunne du tænke dig at bygge videre på et af disse projekter? Har du din egen idé, men mangle en platform til at udvikle den? Eller er du interesseret i at skabe en ny idé sammen med andre?

Sustainable City er lukket for nye tilmeldinger i resten af dette semester. Vi åbner op igen for nye frivillige til efteråret. 

Har du spørgsmål? Kontakt os på sustainablecity@studenterhuset.com

Har du spørgsmål?

Kontakt:

Koordinator Sara Jensen
Sustainablecity@studenterhuset.com


Samarbejdspartnere

Sustainable City er en del af Studenterhusets Laboratorium for Samfundsengagement, støttet af Tuborgfondet og Københavns Universitet.

Tuborgfondet-Logotype-Red-RGB