Vil du være med til at hjælpe flygtninge ind på universitetet?

Student Refugees er et studenterdrevet projekt, der hjælper flygtninge med at søge optagelse på danske universiteter – og fortsætter med at støtte dem, efter de er blevet optaget.

Hvorfor Student Refugees?

Den proces flygtninge skal igennem for at blive optaget i det danske uddannelsessystem kan være kompliceret. Flygtninge, som kommer med delvise eller færdiggjorte uddannelser fra hjemlandet, har sjældent officiel dokumentation på deres uddannelse. Mange skal have vurderet og godkendt deres eksisterende uddannelse, før de kan søge ind på universitet.


Der findes kun meget overordnede tal for flygtninges uddannelse. Men vi ved, at i 2015:

  • Fik 207 syrere godkendt deres uddannelse som svarende til 1-4 år af en dansk universitetsuddannelse.
  • Af de 207 søgte kun 41 ind på universitetet
  • 21 blev optaget.

Tallene for andre nationaliteter er mere usikre, men formentlig tilsvarende.

At 90% ikke får færdiggjort deres universitetsuddannelse er et stort spild af kompetencer. Det kan begrænse muligheden for integration og for at bidrage til samfundet.

Vil du være med til at hjælpe?
I øjeblikket leder vi efter frivillige, som vil være med til at støtte flygtninge med deres ansøgning til videregående uddannelse.

 Opgaverne vil konkret bestå i:

  • En ansøgningscafé, hvor du og andre frivillige mødes med flygtninge, som ønsker hjælp til deres ansøgning.
  • Kontakt til flygtninge via e-mail

Vi leder efter frivillige der:

  • Er studerende eller er ansat på et universitet.
  • Taler/skriver engelsk flydende
  • Har mulighed for at bidrage ca. 20 timer om måneden i mindst 9 måneder fra september 2017
  • Kan deltage i en uddannelsesdag den 9. september

Du behøver ikke have særlig viden om uddannelsessystemet eller ansøgningsprocessen. Du får den viden, du har brug for, når du starter som frivillig.

Som frivillig i Student Refugees får du:

  • Muligheden for at hjælpe flygtninge ind på en dansk uddannelse og give dem bedre vilkår i Danmark.
  • Træning, sparring og netværk med andre frivillige.
  • Du bliver en del af Studenterhusets Frivillig-gruppe, og bliver tilbudt at deltage i en række sociale og faglige arrangementer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 1. august 2017.

Ansøg ved at udfylde nedenstående formular:

Har du spørgsmål, eller gerne vil høre mere, kan du kontakte Projektkoordinator Ellen-Margrethe Dahl-Gren på volunteer@studenterhuset.com.


”Student Refugees” er en del af Studenterhusets Laboratorium for Samfundsengagement, som er støttet af Tuborgfondet og Københavns Universitet.

”Student Refugees” er udviklet i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd og Social Science Across Borders. 

Projektet er også støttet af European Students’ Union.

Tuborgfondet-Logotype-Red-RGB

DSF logo

TogetherMovingForward_ESU_Large_Web-01

Knaplogo