Udlån og leje af lokaler

Studenterhuset udlåner lokaler til ikke-kommercielle møder og arrangementer med relevans for studielivet i København. Arrangementer lavet af – eller med særlig relevans for – studerende på Københavns Universitet har førsteprioritet.

Vi udlejer også i mindre omfang lokalerne til fx foredrag eller møder, der ikke er studie-relaterede. Skriv til lokaleleje@studenterhuset.com for at høre om mulighederne for leje.

Vi udlåner ikke lokaler til studiegrupper eller interviews, men man er meget velkommen til at benytte vores læsepladser. Læsepladserne er nogle af Københavns mest brugte, så forvent derfor ikke, at der er helt stille. Læsepladserne kan ikke bookes.


Studenterhusets lokaler:

  • Main Hall – Egnet til: stor debat/film/stormøde – Max 90 pers. på stolerækker eller 60 ved borde – Videoprojektor – Whiteboard – Mikrofoner kan lejes – Arrangør skal selv sætte borde og stole frem og tilbage
  • Aquarium – Egnet til: lille debat/film/møde/kreative workshops – Max 40 pers. ved borde – Whiteboard – Videoprojektor
  • Church Wing – Egnet til: møde/sociale aktiviteter – Max 25 personer – Whiteboard

Der findes elevator til etagen og adgang til handicaptoilet.


De vigtigste betingelser for brug af lokalerne

Når man låner Studenterhusets lokaler accepterer man følgende betingelser bland flere andre:

  • Man skal selv gøre klar og rydde op, og det skal foregå inden for det tidsrum man har booket. Skal Studenterhuset rydde op bagefter, så får man en regning på mindst 600 kr.
  • Man SKAL købe alle drikkevarer i Studenterhusets café, ellers får man en regning på 50 kr. pr. tilmeldt deltager. Lettere retter, frugt og snacks må man gerne medbringe.
  • Lokalerne må kun bruges til ikke-kommercielle aktiviteter med relevans for studenterlivet, og ikke til fest, sport, dans eller andet der larmer.
  • Der må ikke tages entré eller oppyntes uden en særlig aftale.
  • Hvis man aflyser sent, så koster det et gebyr på mellem 200 og 750 kr.

Læs alle betingelser her


BOOKING

Udfyld nedenstående formular for at booke et lokale. Bemærk, at vi fordeler lokaler to gange om ugen, så forvent tre-fire dages svartid på din anmodning, tak.

Booking

  • NB. Vær venligst opmærksom på, at din email-adresse er indtastet korrekt, da det den, vi kontakter dig på.
    NB. Det er kun muligt at booke sig ind i lokaler på følgende tidspunkter: Mandag - Fredag 9 - 22 Lørdag - søndag 10 - 22
    NB. Kun muligt i Main Hall. Pris for dette fastsættes baseret på antal deltagere og tidsrum.
    NB. Pris for dette fastsættes baseret på antal deltagere og tidsrum.
    NB. Er kun muligt ved mere end 30 deltagere
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.