Event- og aktivitetskoordinator

Kan du planlægge og afvikle en kæmpe festival, events og aktiviteter?
Kan du etablere effektive procedurer og sikre, at der er styr på projekterne hver gang?
Og kan du gøre det sammen med 300 frivillige fra 40 lande?

Studenterhuset er studiemiljøorganisationen ved Københavns Universitet.
Vi afvikler universitetets årlige Forårsfestival, deltagelse i Copenhagen Pride Parade, Immatrikulation og mange andre aktiviteter. Du får en afgørende rolle i det hele.
Og i dagligdagen håndterer du sammen med vores barchef de mange faglige, kulturelle og sociale aktiviteter, vi hver dag hjælper med at facilitere.

Du bliver:

  • projektkoordinator og ansvarlig for Københavns Universitets Forårsfestival og øvrige større events
  • daglig leder for eventpraktikanter og studentermedhjælp
  • ansvarlig for Studenterhusets facility management, herunder vedligehold af bygning og udstyr, kontakt til håndværkere m.m.
  • daglig leder for vores praktiske team bestående af pedel/håndværker, praktikanter, samfundstjenere m.m.

Du er i forvejen:

  • struktureret og god til at sørge for, at vi løser opgaverne endnu bedre og nemmere næste gang
  • idérig, dynamisk og selvstændigt arbejdende
  • erfaren i at samarbejde med frivillige og frivilliggrupper
  • i stand til at dokumentere vores arbejde i form af rapportering m.v.
  • ikke uden teknisk snilde
  • flydende i dansk og engelsk i tale og på skrift
  • vant til at arbejde i eller i samarbejde med større offentlige aktører
  • parat til at indgå i et lille og travlt sekretariat med vekslende opgaver, hvor vi alle bidrager til at få dagligdagen til at fungere, også når der skal svinges en kost eller flyttes scenemoduler
  • god til at lede studentermedhjælp, praktikanter m.m.

Som Studenterhusets aktivitetskoordinator er du med til at skabe Københavns bedste tilbud til studerende fra hele verden og at gøre København til en attraktiv uddannelsesby.
For at du kan mødes med de frivillige uden for studietiden, vil en mindre del af dit arbejde foregå uden for alm. arbejdstid, herunder på aftener og i weekender.
Du bliver en del af vores ledelsesteam, som udover dig består af direktør, barchef, kommunikationsansvarlig og frivilligkoordinator.

Ansøgningsfrist fredag d. 21. april. kl. 12 på jobs@studenterhuset.com.
Mærk din ansøgning ”Aktivitetskoordinator”.

Tiltrædelse snarest muligt herefter. Grundet rejseaktivitet vil det kun være muligt at stille spørgsmål til stillingen til direktør Jacob Ørum i perioden d. 16.-20. april.


Studenterhuset er de studerendes hus ved foden af Rundetårn.
Som selvstændig forening med udgangspunkt i Københavns Universitet tilbyder vi debat- og foredragsaktiviteter, events, læsepladser, velkomstaktiviteter, café og koncerter til alle studerende.

Vi tilbyder et afvekslende arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor der er rig lejlighed til at udvikle sine personlige kompetencer.

STUDENTERHUSET

Købmagergade 52
1150 København K
ATT: direktør Jacob Ørum
Tlf: 31 35 42 99