26
april
21:00 — 23:00
Studenterhuset, Caféen
Købmagergade 52

1150 Kbh K.,
Gratis
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Studenterhuset Live: Thomas Tang + Lars Enggaard

En aften med to fremragende danske sangskrivere. Glæd dig til at opleve: 

Thomas Tang musiker: er en vaskeægte spillemand. En musiker, der hverken behøver at gemme sig bag et fremmed sprogs masker eller en masse produktionsmæssig fikkumdik.

Han hviler i sine sanges kvaliteter og de personlige fortællinger, som knytter sig til dem. Soloalbummet ‘Råt For Usødet’ handler om at finde vej. Det er sange om at elske, leve, græde, danse, finde hinanden og skilles.

Thomas synger om livets substans og de byggeklodser, der både gør os til dem, vi er og dem, vi gerne vil blive til. Den første single fra albummet er det smittende nummer ‘Gi’ Mig Smilet Tilbage’ som veksler mellem et vuggende groove i versene og et energisk omkvæd, og virker den ene stemme bekendt er det såmænd, fordi sangen er en duet med Thomas Buttenschøn. Et valg, som Tang tog, fordi han syntes, det kunne være fedt at lave en duet mellem to herrestemmer, »fordi de fleste duetter altid er mellem en mand og en kvinde.«

Inspirationen har Thomas hentet fra den amerikanske musiktradition og nævner selv John Mayer, Sheryl Crow og Stevie Wonder blandt forbillederne. Fokus ligger i håndværket, hvilket også kommer til udtryk i brugen af rustikke instrumenter, heriblandt dobro og lapsteel, som er med til at give musikken organisk karakter, kant og nuancer.

Lars Enggaard har i mange år indgået i forskellige band sammenhænge som trommeslager. Nu springer han ud som solo artist. Lyden er dyb, melankolsk og har et skrøbeligt udtryk over sig. Et univers, hvor sangene fremstår nærværende og bakkes op af lyriske skildringer af identitet og kærlighed.

Musikken får tankerne til at vandre og skaber sit eget drømmende lydbillede. Med Lars´ ærlige stemme i centrum bliver hans unikke folk-pop lyd musikalsk støttet op af bandet.

Detaljer

Dato:
26 april
Tidspunkt:
21:00 - 23:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Organizer:
Studenterhuset