25
oktober
21:00 — 23:00
Studenterhuset, Caféen
Købmagergade 52

1150 Kbh K.,
Gratis
Indlæser Begivenheder

Pinemoon er en ambitiøs shoegaze-duo fra København, der med inspirationskilder som Slowdive og My Bloody Valentine alligevel formår at finde sin egen lyd og ståsted i genren. Pinemoon leverer på overbevisende og tilbagelænet manér en atmosfærisk og storladen lyd, der kredser om den simple melodi.
I slutningen af 2017 udgav Pinemoon deres debut-EP, om hvilken der bl.a. blev skrevet: ”Pinemoon tager sig tid, de tror på materialet og de stemninger de får fremanet på tilbagelænet manér, så det hele fremstår enormt sikkert og godt med overskud. Når musikken så også er særdeles indbydende og serveret så velklingende som her, så kommer vi ikke udenom en lille 5-stjernet oplevelse. Mere, tak!” (GFR.dk). I efteråret 2018 går Pinemoon i studiet for at indspille deres fuldlængde debutalbum med forventet udgivelsesdato i foråret 2019. Koncerten på Studenterhuset er derfor en god mulighed for at opleve Pinemoon live og samtidig få en smagsprøve på det kommende album. Pinemoon består af Christoffer Schultz (vokal og guitar) og Steven Stern Stewart (trommer og vokal). Live stiller Pinemoon med et band på 5 mand.
Tjek Pinemoon her:
https://www.facebook.com/pinemoon.dk/
https://soundcloud.com/pinemoon/sets/pinemoon-ep

Mansfield Official Homepage. Som support for Pinemoon finder vi rockbandet Mansfield. Fængende melodier og klassisk britisk sound er blandt de elementer, der kendetegner denne københavnske kvartet. Med anerkendende nik til bands som the Beatles, the Kinks, Blur og the Smiths har Mansfield fundet sin egen niche på den danske musikscene, hvor de jævnligt leverer energisk live-optræden. Glæd dig til en koncert, hvor der skrues helt op for attitude og masser af rock ’n’ roll.
Mansfield har tidligere udgivet EP’en ”Embrace Your Enemy” og arbejder pt. på et nyt album med producerparret Jakob Winther og Nick Lee. Bandet består af Christian Stage (vokal og guitar), Mathias Havelund (lead-guitar), Filip Gulløv (trommer) og Mathias Wedeken (bas). Tjek bandet her:
https://www.facebook.com/Mansfieldofficialhomepage/

https://www.youtube.com/watch?v=dm9LMJFzuMw

Detaljer

Dato:
25 oktober
Tidspunkt:
21:00 - 23:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Organizer:
Studenterhuset