20
september
21:00 — 23:00
Studenterhuset, Caféen
Købmagergade 52

1150 Kbh K.,
Gratis
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

En aften fyldt med rootsy, rocket, mørk og støvet americana!

LONG LINE DOWN er en ålborgensisk duo, som med trommer og guitar er klar til igen at vælte Mojo. Udtrykket er en lyd, inspireret af den gamle, støvede blues kombineret med beskidt old school rock`n’roll! Duoen består af Anders Holm, der leverer en rå og udtryksfuld vokal, imens han stående skaber et solidt groove på de nedbarberede trommer. Dette suppleres af Martin Christensens selvsikre og legende guitarspil. Tilsammen skaber LONG LINE DOWN et helt særligt set-up, der på en og samme tid indeholder en rå og energisk attitude samt en autentisk og dybfølt inderlighed.
Duoen har siden de mødte hinanden i 2013 arbejdet hårdt for musikken og indspillede i foråret 2014 deres debut E.P.: ”LONG LINE DOWN E.P.” Efter udgivelsen trådte bandet for første gang ud på scenekanten og har, trods deres relativt korte levetid, allerede turneret i både Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Grønland.

I foråret 2015 udgav bandet singlen ”The Devil’s Hand” og blev kort efter kåret som årets Nordjyske band ved Skråens Band Battle Finale 2015. Hen over sommeren har LLD spillet på en lang række festivaler, bl.a. REEPERBAHN FESTIVAL, Nibe Festival & LIVE CAMP / Smukfest, samt som support for Dizzy Mizz Lizzy, Dúné og Johnny Madsen, foran adskillige tusinder af publikummer.

”Der findes ikke mange duoer, der kan prale af den samme lyd, der på en gang er stor, energisk og rå, men samtidig uhyre enkel og minimalistisk” – Tak Rock / Royal Beer

”Det er imponerende meget lyd de to unge herrer formår at lave, og de virker totalt sammenspillede (..) Alt i alt, så leverede Long Line Down en beskidt omgang blueset garagerock, og med få virkemidler formåede de at sende en perlerække af fuldtræffere i hovedet på publikum” – Bands Of Tomorrow

”..en yderst powerfuld rock med masser af forvrænger på guitaren og elementer af blues, ikke ulig førnævnte kolleger [White Stripes & Royal Blood]” – Gaffa

Trioen Ashley åbner aftenen. Her har vi en trio fra København hvis repertoire består af sange fra The Great American Songbook. Stilen er støvet country, og Ashley har vokalerne i fokus når de optræder med deres dominerende trestemmige harmonier.

Bandet består af:
– Jannie Lund: Akustisk guitar, mandolin & vokal
– Karen-Elise Hansen: Vokal & bas
– Emilie Chytræus: Akustisk guitar & vokal

Detaljer

Dato:
20 september
Tidspunkt:
21:00 - 23:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Organizer:
Studenterhuset