Bar/café-frivillig

Har du lyst til at servere den perfekte latte for dine søde medstuderende eller lange fadøl og gin-tonics over disken?

Bargruppen er vores store, mangfoldige frivilliggruppe. Her arbejder du som bartender og barista i vores café og hjælper til ved særlige events.

Hvis du savner at være en del af et fællesskab udover dit studie, synes det er fedt at få et lokalt- og internationalt netværk og kan lide billig kaffe: Så bliv frivillig i vores café!
Du skal være studerende og kunne tage 3 vagter af 5 timer pr. måned, men du er selv med til at bestemme hvornår.

Som frivillig på Studenterhuset får du en række fordele, som gratis kaffe, særlig rabat i baren og gratis adgang til alle Studenterhusets koncerter.

Hvis det lyder som noget for dig, så  kontakt os ved at udfylde denne formular.

Og hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en mail til volunteer@studenterhuset.com

Vi glæder os til at høre fra dig…